Jeg har vundet en award

Det er faktisk en sjov historie.

Jeg har haft en meget normal uge. Jeg har afleveret nogle midtvejseksamener, og mine eneste fremtidsplaner hed påskeferie, fødselsdag og noget rekationelt arbejde med FLAKS. Så skrev min ven Franz i en gruppechat: “Skal I noget på fredag?”. Det skulle vi egentlig ikke.

Før jeg vidste af det, havde jeg sagt ja til at lave en kortfilm. Hende der står for kortfilmsfestivalen Guldægget, havde spurgt Franz om han ikke kunne få nogle mennesker til at melde sig til en lille, hurtig konkurrence. ‘Fint nok’, tænkte jeg. ‘Jeg er engelskstuderende, så jeg har ikke noget at tabe. Laver jeg en dårlig film, kan jeg altid bruge undskyldningen, at jeg jo heller ikke studerer medievidenskab’.

Konkurrencens betingelser var følgende:

• Filmen skulle max være 120 sekunder
• Filmen skulle være filmet og redigeret på mobiltelefon
• Filmen skulle indeholde to elementer: Natur og udtrykket ‘skidt eller kanel’
• Man havde fra kl. 16 fredag til kl. 10 lørdag morgen til at producere filmen

Mig og Franz var på samme hold og vi fik hurtigt en idé om, at vi ville lege med genreforventninger. Vi brugte udtrykket ‘skidt og kanel’ i varianten ‘at skelne mellem skidt og kanel’ og lavede en romantisk kortfilm med en kanelsnegl der viste sig at være en gyser, hvor Franz smurte jord i sit hoved. Så drak vi nogle øl og gik hvert til sit.

Lørdag fandt jeg ud af, at denne her festival var en rigtig festival. Der var rigtigt gode og professionelle kortfilm med og man havde pænt tøj og fik sponsorgaver. ‘Fair nok – vi vinder ikke’. Vi havde aldrig tænkt, at vi ville vinde. Der var godt nok kun tre deltagere i den kategori vi var i, men et af holdene virkede meget professionelle, og havde jo meldt sig fordi de havde en interesse og erfaring med det her. Jeg var fast besluttet på at hygge mig og spise masser af gratis mad.

Efter at have set ti fantastiske kortfilm, en masse jokes fra værterne og nogle cheerleadere, kom vi til prisoverrækkelsen. Første pris, der skulle overrækkes var vores. “Det her hold, har virkelig formået at bruge emnerne og lege med kameravinkler, samtidig med at de beholdt et autentisk udtryk”. Okay. Hvem vinder? “Franz og Johanne”. Nå.

Så måtte mig og Franz op og sige tak. Eller rettere, Franz sagde tak, og da han spurgte mig, om jeg havde noget at tilføje, rystede jeg bare skræmt på mit hoved og lavede et stort skuldertræk. Jeg følte mig som en, der havde snydt. Men vi fik en pris (den I kan se ovenfor) og budget til at producere vores egen film samt mulighed for at låne udstyr og få hjælp i processen. Jeg skal ikke lave en film, men måske Franz får lyst en dag.

Så drak jeg selvfølgelig en masse øl og var bange for, at folk opdagede, jeg slet ikke studerede medievidenskab eller æstetisk design eller noget i den stil.

Men det er nu engang meget sejt at kunne blære sig med, at man er prisvindende filmskaber.