Æstetik: Twin Peaks

Nu som foredragsholder

statue kaffe coffee

Jeg elsker at tale for forsamlinger, og jeg er god til det. Det var også derfor jeg havde en “digtkarriere” for nogle år siden.

Selvom det er fedt at læse digte højt, så har jeg jo en drøm om at blive gymnasielærer, og jeg har derfor gerne ville prøve det af i noget tid. Nu har jeg endelig fået lov!

Jeg afholdt min første foredragsworkshop d. 25. september under titlen “Fra Latin til Fransk til Engelsk: Sproglig globalisering og idealisering”

akademiet for talentfulde unge

Man kan selvfølgelig ikke tilmelde sig nu 🙂

Det var et fire timer langt event, og det gik super godt! De 23 dygtige gymnasieelever engagerede sig meget i de opgaver, jeg stillede dem. Det handlede om, hvilke sprog man har set op til gennem historien og mundede ud i en workshop, hvor vi diskuterede, hvad fremtiden har at bringe for den sproglige udvikling.

Flere af eleverne fortalte mig, at jeg var dygtig, og det gav mig virkelig lyst til bare at blive gymnasielærer med det samme! Desværre er der 3½ år til, jeg er færdiguddannet.

Det fede ved at få penge for ens passion, er ikke så meget pengene, men det, at det kan føre til mere – og det har det nemlig gjort! Jeg har fået mulighed for at afholde endnu en workshop. I uge 43 skal nogle gymnasieelever nemlig på uddannelsespraktik, og da vi ikke har undervisning på engelskstudiet om onsdagen, er der brug for en studerende til at lave noget med de unge. Jeg er så heldig, at den studerende bliver mig.

Jeg er super glad for, at kunne tilføje dette på mit CV, men mest af alt er jeg glad for, at jeg får mulighed for at dygtiggøre mig inden for mit felt. Det er virkelig et pivilegie, når man kun får på 3. semester.

Så alt i alt: Jeg er glad. Jeg er så glad!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æstetik: Twin Peaks