OPSKRIFT: Burger med kylling, paneret avocado, karamelliseret citron og sriracha

LÆS: Victor B. Andersen’s Maskinfabrik

victorb

Det er skam ganske dansk, på trods af den anglificerede grammatik. Det hedder Victor B. Andersen’s Maskinfabrik, og er et kreativt tidsskrift – hovedsageligt med poesi.

Stop! Du må ikke forsvinde, bare fordi du ikke helt ved, om det der poesi lige er dig. For det er det. Og Maskinfabrikken er en rigtigt god introdukion til emnet.

Det er kurateret af Victor B. Andersen og udkommer 2-3 gange om året. Det koster hundrede kroner, og det er mere end pengene værd! Det sidste du skal vide, af kedelige ting, er at det kan opdrives lidt forskellige steder. F.eks. online eller på kunstmuseer, eller måske det kan bestilles hos din lokale boghandel. Spørg dem!

Andersen har en meget bestemt visuel stil, der gennemsyrer hele bladet. Selv reklamerne! Konceptet er simpelthen, at han har fuld råderet over alting, og der fungerer rigtigt godt, for stilen holder virkelig det hele sammen.

reklamevoctor

Derudover bidrager forskellige digtere og andre kunstnere med indslag, og så føres du ellers så dejligt rodet igennem et stisystem af humoristiske spøjsheder og diverse kunstneriske originaliteter.

Alle billederne jeg har taget er fra nr. 54, fra 2014, fordi jeg desværre har så svært ved at opdrive bladet hvor jeg bor. Jeg synes næsten det er fjollet hvis jeg afslører alting, men gå ind og kig på hjemmesiden, og hvis du får vakt din interesse kan jeg love dig, at du på ingen måde vil blive skuffet.

Hvis du aldrig har læst poesi der ikke var tvungent danskundervisningmateriale, så er det her dit sign. Gå igang! Gå igang lige nu!

slutvictor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT: Burger med kylling, paneret avocado, karamelliseret citron og sriracha