Jeg har fået kat!

Bullet Journal / Kalender: Inspiration

bullet journal kalender calendar

Jeg har haft en bullet journal siden 2016 og har lært meget. Hvis du slet ikke ved, hvad en bullet journal er eller bare gerne vil se min originale, kan du kigge på min guide “Sådan laver du en bullet journal – den ultimative alt-i-én-kalender”.

Siden da er jeg gået fra en A4-kalender til en lille sort Moleskine. Efter de 10 måneder en notesbog holder, bliver den altid slidt og bøjet, så jeg besluttede mig for at skifte til en hardcover, og jeg er rigtig glad for det valg.

Jeg har eksperimenteret en del med farver, men i sidste ende er jeg vendt tilbage til minimalisme og enkle, sorte streger.

Jeg vil vise lidt sider frem, og jeg skal forsøge ikke at forklare for meget, for siderne taler jo egentlig for sig selv.

 

Min “gamle” kalender fra marts 2017 til januar 2018: Farver

Alt for meget information på hver side, men jeg kommer nu til at savne alle de farver.

 

Weeklies. Delt op i uni, arbejde og andet og nederst er der lektier, to do og evt. noter:

bullet journal kalender calendar

bullet journal kalender calendar

En “brain dump”, som er en side til alt muligt rod:

bullet journal kalender calendar

Min sidste monthly. Jeg stoppede dem, fordi jeg egentlig ikke har brug for andet end en eller to sider om ugen.

bullet journal kalender calendar

Min nye kalender: Minimalisme

Som sagt kører min gamle kalender januar ud, for det var det, jeg havde sider til, men jeg er smugstartet og glæder mig virkelig meget. Det betyder dog, at det ikke er lige så tydeligt med min opsætning, da der endnu ikke er så mange planer/noter, etc.

 

Jeg forsøger at lave mine lister/samlinger simple og med masser af plads.

Mål for 2018 og ønsker (ja, et af mine mål er at købe nye sko, for jeg har ikke gjort det siden jeg gik i gymnasiet):

bullet journal kalender calendar

Blog-idéer (jeg har ikke så mange, som I kan se) og madinspiration, til når det skal være virkelig nemt:

bullet journal kalender calendar

Eksamensoversigten har jeg brugt overraskende meget. Det er virkelig smart at vide, hvordan eksamen er, så man kan tilpasse sin notetagning:

bullet journal kalender calendar

En weekly. Der er et close-up af en nedenfor, hvor der også er tilføjet enkelte planer.

Konceptet er at jeg i stedet for at lave streger og dele op, blot deler uni/arb./andet op automatisk så uni+lektier er til venstre og andet til højre, mens arbejde skal stå som en del af overskriften. Derudover deler jeg også min to do-liste op i ting der skal gøres, og ting der burde gøres.

Jeg håber det giver mere overskud og simplificerer min uge, når jeg sådan kan se, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er uden brug af farcekoder. Jeg håber på at mere luftigt og simpelt år (måske med færre planer. Det kunne være rart):

bullet journal kalender calendar

bullet journal kalender calendar

 

Det var min bullet journal-opdatering. Jeg synes selv, den er blevet meget bedre og jeg glæder mig til for alvor at tage den i brug i 2018!

Godt nytår!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fået kat!