Jeg skriver aldrig / Jeg skriver hele tiden

Jeg får at vide, at jeg aldrig skriver. “Hvorfor er du helt stoppet?”. Og jeg siger ofte, at det bare ikke rigtigt interesserer mig mere, for jeg vil hellere være lingvist, end jeg vil være digter. Men så tænker jeg også: Jeg skriver hele tiden.

Jeg plejede at være digter. Ikke professionelt, men sådan at jeg alligevel har optrådt på Roskilde Festival og andre imponerende steder. Jeg blev aldrig helt udgivet, men jeg kom i rigtigt mange digtsamlinger og blade. Det gør jeg ikke længere, og det gør mig ikke noget, men det er som om, det gør andre noget. Min mor fx spørger ofte, hvorfor jeg ikke skriver, og om jeg har givet op på mine drømme. Sandheden er, at jeg da gerne vil være digter, men jeg vil også gerne være alt muligt andet. Og sandheden er, at jeg skriver en masse.

FLAKS

Jeg har et blad, der hedder FLAKS. Ja, jeg skriver ikke så meget til bladet, men jeg beskæftiger mig med noget kreativt. Det kan godt være, jeg ikke er igang med at skrive en digtsamling, men jeg har jo ikke bare lagt digtbranchen på hylden.

Digtoplæsninger

Det er ikke små-professionelt, som det var engang, men jeg læser faktisk op til arrangementer her i Odense i ny og næ. Digtoplæsninger er en ting, jeg gør i min fritid, og det er lidt irriterende, at jeg skal stå til ansvar for, om jeg nu vil have en karriere eller ej. I virkeligheden synes jeg bare, det er sjovt, og mere gider jeg ikke tage stilling til.

Opgaver og arbejde

Det lyder måske lidt dumt, men det at skrive en opgave, gælder med for mig. Sproglig opmærksomhed er meget mere end bare at skrive et digt i ny og næ for mig. Det er også det, at passe ind i en genre og udforske forskellige territorier. Det gør jeg også når jeg skriver en opgave til universitetet, for på humanoira er det jo ikke kun indholdet, der er vigtigt, men også det at skrive. Derudover laver jeg diverse folkeskoleopgaver og grammatikøvelser på mit arbejde. Og det at bruge en time på at reasearche et ords oprindelse er i den grad sproglig opmærksomhed og udforskning.

Sidst men ikke mindst, er der jo også alle de små ekstra ting, man render og laver som universitetsstuderende. Fx er jeg igang med at planlægge et foredrag til en konference på KU. Det lyder kedeligt, men hvis man virkelig interesseret sig, for det man laver, så kan man virkelig have det sjovt og kreativt med det.

Min konklusion: Jeg skriver hele tiden, og folk skal tie stille

Jeg skriver hele tiden. Jeg laver nærmest ikke andet. Hvis vi tæller al forberedelse og processer som egentlig centrerer sig om enten at skrive noget eller fremlægge noget verbalt, så er hele mit liv at skrive. Sproglig bevidsthed og kreativitet ligger i min dagligdag som et slør, der farver alt, og når folk siger ‘det er da spild, hvis ikke du bruger de evner, du har kultiveret gennem tiden’, så er det fordi de ikke forstår, at det at skrive er så meget mere end at være forfatter eller ikke at være det.